Sebastian Øgaard
2025 - Største skridt mod en professionel karriere
Sebastian Øgaard står over for sin største mulighed nogensinde.
Den danske racerkører er blevet tilbudt en fuld sæson i GT World Challenge – både Sprint og Endurance – og får endnu en gang chancen for at vise sit værd i det legendariske Spa 24-timers løb.
Han skal køre for det anerkendte Audi-team, Tresor Attempto Racing, et mandskab med flere mesterskaber bag sig og en dokumenteret evne til at udvikle vinderkørere. Med ti løb og en intensiv testkalender er dette en enestående mulighed for Sebastian til at bevise, at han hører hjemme på den absolutte top af GT-racing.
”Dette er et kæmpe skridt for min karriere. At få muligheden for at køre en fuld sæson på dette niveau giver mig chancen for at vise, at jeg har, hvad der skal til for at blive professionel,” siger Sebastian Øgaard.
Forberedelserne er allerede i gang, og Sebastian har imponeret i de første tests på ikoniske baner som Monza og Paul Ricard. Bag ham står et stærkt samarbejde med Audi-teamet, drevet af 5P Management og Kristensen-familiens engagement med selvsamme brand, hvilket også cementerer Sebastian Øgaards position som en af de største talenter på GT-scenen.
Med et af verdens bedste GT-teams i ryggen og en sæson spækket med udfordringer er missionen klar: Sebastian skal levere topresultater, dominere på banen og sikre sig en fremtid som professionel racerkører

CV · Sebastian Øgaard
Født: 30. januar 2004
Bopæl: Ejstrupholm
Karrierestart: 2012
Målsætning: Le Mans 2026
Det kræver hårdt arbejde
Hvis man vil præstere blandt de bedste i verden nytter det ikke noget, at kroppen er i ubalance. Det gælder både med træning, kost og søvn. I et racerløb udsættes kroppen konstant, for høje G-påvirkninger, slid og varme. Fysikken skal derfor være i topform, hvis der skal præsteres i bilen.
Bevar roen
… hop i isbad!
Isbad hjælper med restitution og skadesforebyggelse:
- Reducerer muskelømhed og inflammation – Kulden mindsker hævelse og ømhed efter træning.
- Fremmer hurtigere restitution – Øget blodcirkulation efter badet hjælper med at fjerne affaldsstoffer
- Øger mental styrke – Træner viljestyrke og kontrol over vejrtrækningen.
- Forbedrer søvnkvalitet – Kan sænke stressniveauer og fremme bedre søvn.

Reaktion
Træningsforløbet har også til formål at forbedre og styrke reaktionsevnen. Reaktionsevnen er vigtig både i starten af racerløbet, når lamperne slukker og bilerne ræser afsted – men også i kampe med modstandere.
Her er der fokus på at træne Sebastians centrale nervesystem, og via en test analyseres hans reaktionsevne på 12 forskellige parametre.

Kondition
Ved konditionstesten undersøges, hvor meget meget ilt (ml) kroppen er i stand til at optage i minuttet i forhold til kropsvægten – også kaldet for konditallet.
Ved en konditionstest får Sebastian information om forskellige træningsparametre som for eksempel hans personlige pulszoner, hvornår han begynder at danne mælkesyre, hvor hurtigt han ventilerer med mere. Disse tal benyttes til at målrette løbetræning, cykling og andre træningsformer.

Koncentration
Koncentrationstræning er uundværligt. I en racerbil skal man holde et skarpt fokus længe og under vanskelige forhold, så man undgår at lave fejl.
Sebastian gennemgår hvert forår et seks ugers forløb hos Dansk Automobil Sports Union (DASU) og Team Danmark, som sætter fokus på at øge:
- Koncentration på et objekt, som er i konstant bevægelse
- Koncentration på et objekt, som bevæger sig bag andre bevægende objekter
- Konstant og vedvarende koncentration over tid uden at miste fokus og energi

Et liv på vej mod toppen
2024 HAR VÆRET ET LÆRERIGT ÅR I VERDENS SVÆRESTE MESTERSKAB GT WORLD CHALLENGE ENDURANCE CUP


2024 KØRTE SEBASTIAN FOR TEAMET COMTOYOU I NY ASTON MARTIN
Sebastian kørte Aston Martin i 2024.
Første år i et af verdens sværeste mesterskaber, GT World Challenge Endurance Cup, og han beviste sit talent, med 2. podieplaceringer.
Sebastian har lært meget i 2024, og er max klar til 2025
2023 SEBASTIAN BLIVER SAMLET 3’ER I TOP-SERIEN EUROCUP-3
Efter en god sæson med MP Motorsport i 2023 opnåede Sebastian Øgaard en samlet tredjeplads i Eurocup-3, som over sæsonen så mere end 20 kørere deltage. Han vandt en imponerende sejr på Jerez og formåede som den eneste kører at afslutte alle 16 løb inden for top 10. Sebastian var på podiet syv gange og havde flere hurtigste omgange.
Sæsonen startede brutalt ud, da Sebastians motor gik i stykker i kvalifikationen i sæsonåbneren på Spa-Francorchamps. Han formåede at køre sig fra bagerst i feltet til hhv. nummer 5 og nummer 8, og på den måde skrabe nogle vigtige point sammen. Over otte afdelinger, der strakte sig fra den belgiske Formel 1-bane i maj til finalen på Circuit de Barcelona-Catalunya i november, fortsatte unge danske racerkører de gode takter.
Sebastian sluttede sæsonen som samlet 3’er, blot få point fra den franske vinder, Esteban Masson.


I TOPFORM MED FRMEC INDEN SÆSONEN I EUROPA STARTER
2023 bliver skudt i gang i januar i Dubai, hvor der bliver kørt Formula Regional Middle East. En serie, der er fyldt med de bedste unge talenter, som bruger serien til at forberede sig på programmer i serier som FRECA, F3 og F2. I 2023 deltager juniorkørere fra både Scuderia Ferrari F1, Mercedes-AMG Petronas Formula One Team og Red Bull Racing.
I Dubai kører Sebastian to top 10 placeringer i hus i et stærkt felt på 28 kørere. En god måde at vise sig frem blandt de bedste – og komme i topform inden sæsonen i Europa starter.
I 2022 TAGER SEBASTIAN ET SKRIDT OP AD FORMEL-STIGEN
… til EuroFormula Open F3. Her skriver 18-årige Sebastian kontrakt med det hollandske team Van Amersfoort Racing – endnu et topteam, som tidligere har haft både Charles Leclerc og Max Verstappen i stalden.
Sebastian åbner sæsonen med to podieplaceringer, heraf én sejr i årets første løbsweekend. En virkelig imponerende bedrift som rookie, endda som debutant banen i Estoril, og med en gearkasse, som går i stykker.
2022-sæsonen ender desværre med, at Van Amersfoort Racing af politiske årsager trækker alle holdets biler ud af EuroFormula Open F3. Grundet de flotte præstationer i Euroformula Open F3 bliver Sebastian imidlertid inviteret til at køre de afsluttende løb i en anden juniorserie, Formula Regional Europe, for det finske team KIC Motorsport.


I 2021 OPNÅR SEBASTIAN AT BLIVE VICEMESTER
i den spanske Formel 4-serie. Sebastian kører her for det spanske storhold Campos Racing, der tidligere har haft kørere som Fernando Alonso og Lando Norris tilknyttet. Og den nu 17-årige racerkører gør det godt. Sæsonen slutter nemlig med otte podieplaceringer og fem løbssejre, hvilket rækker til en samlet andenplads i mesterskabet.
Fra karting til Formel 4
I 2020 bliver Sebastian samlet treer i det danske Formel 4-mesterskab. Sebastian dominerer serien med sejre i fire ud af seks afdelinger, men er forhindret i at deltage i de sidste tre løb, da han også deltager i det italienske Formel 4-mesterskab.
Stærke resultater i karting
Sebastian har fra starten af sin karriere udvist et stort gå-på-mod, som har resulteret i en masse flotte resultater i karting. I 2018 tager det for alvor fart, da Sebastian kæmper sig til sine første podieplaceringer i udlandet, vinder Danmarksmesterskabet i kongeklassen OK og bliver optaget i Team Danmark.
Til VM i 2018 i svenske Kristianstad ryger kæden af gokarten under tidtagningen. Som gengæld for dette, tager den blot 14-årige Sebastian hele 77 placeringer i de indledende heats, men mangler desværre blot én placering for at kvalificere sig til finaleheatet.
